Trofors Station
Trofors Station (Trofors stasjon) er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger i Grane kommune i Norge. Stationen består af krydsningsspor med en øperron og en stationsbygning i træ med ventesal og toilet. Desuden er der en tidligere remise. Der er bus til Brønnøysund og Hattfjelldal.
| Trofors Station | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge | ||
| Adresse | Troforsvegen, 8680 Trofors | ||
| Kommune |
Grane | ||
| Jernbane |
Nordlandsbanen | ||
| Nabostationer |
Eiterstraum Station, Svenningdal Station | ||
| Afstand | 367,24 km fra Trondheim S | ||
| Meter over havet | 81,1 | ||
| Åbningsdato |
5. juli 1940 | ||
| Arkitekt |
Gudmund Hoel | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy | ||
| Togforbindelser | Fjerntog | ||
|
Information med symbolet | |||
Stationen åbnede 5. juli 1940, da banen blev forlænget fra Grong til Mosjøen. Den blev gjort fjernstyret og ubemandet 9. juni 2011.
Stationsbygningen blev opført i 1939 efter tegninger af Gudmund Hoel fra NSB Arkitektkontor. Den toetages bygning er opført i træ i laftekonstruktion og rummede oprindeligt ventesal, café, ekspedition og telegraf i stueetagen samt en tjenestebolig på første sal. Desuden er der en tilbygning, der fungerede som pakhus.
Remisen er opført i 1938 som en muret bygning efter tegninger af Gudmund Hoel og Bjarne Friis Baastad. Oprindeligt var den indrettet med to spor og med en mindre tilbygning, der fungerede som opholdsrum. I 1951 blev remisen udvidet med en plads til en roterende sneplov, og tilbygningen blev forhøjet med en etage. Bygningen er i dag overgået til andet formål, og sporforbindelsen er fjernet.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 124-125. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1993). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Nordlandsbanen 1. NSB Arkitektkontoret. s. 151-162.
