Støren Station
Støren Station (Støren stasjon) er en jernbanestation på Dovrebanen og Rørosbanen, der ligger ved byområdet Støren i Midtre Gauldal kommune i Norge. Stationen består af flere spor, to perroner, en stationsbygning i gulmalet træ og remiser.
| Støren Station | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Overblik | |||
| Land |
Norge | ||
| Adresse | Stasjonsveien, 7290 Støren | ||
| Kommune |
Midtre Gauldal | ||
| Jernbane |
Dovrebanen, Rørosbanen | ||
| Nabostationer |
Soknedal Station, Rognes Station, Hovin Station | ||
| Afstand | 501,2 km fra Oslo S | ||
| Meter over havet | 66,0 | ||
| Åbningsdato | 5. august 1864 | ||
| Ombygget | 1941, 1952, 1954 | ||
| Arkitekt |
Georg Andreas Bull | ||
| Transport | |||
| Operatører |
Vy | ||
| Togforbindelser | Regionaltog, fjerntog | ||
|
Information med symbolet | |||
Stationen ligger hvor de to baner deles, idet Dovrebanen går mod syd gennem Gudbrandsdalen, mens Rørosbanen går gennem Østerdalen for siden at mødes med Dovrebanen igen i Hamar. Med Dovrebanen er der 501,20 til Oslo S, mens der er 510,37 med Rørosbanen. Mod nord kører togene i begge tilfælde de 52 km ad Dovrebanen til Trondheim.
Stationen åbnede 5. august 1864, da Trondhjem–Størenbanen stod færdig. I 1877 fik Støren forbindelse sydfra med Rørosbanen, og i 1921 kom Dovrebanen til. Samtidig blev banen til Trondheim omstillet fra smalspor til normalspor.
Den første stationsbygning blev opført til åbningen i 1864 efter tegninger af Georg Andreas Bull. Den brændte imidlertid i forbindelse med krigshandlingerne i foråret 1940 og erstattedes af en ny i funkisstil året efter. Stationsbygningen blev forhøjet med en etage og fik desuden en tilbygning mod syd i 1952, hvortil kom en yderligere forhøjelse i syd på 6,5 meter i 1954.
Litteratur
- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 88-89. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1992). NSBs bygningsregistrering: Trondheim distrikt: Trondheim-Størenbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 19-34.
- Thor Bjerke og Roar Stenersen (2002). Rørosbaneboka. s. 265-267. ISBN 82-90286-24-4.
