Kai Siegbahn

Kai Manne Börje Siegbahn (født 20. april 1918 i Lund, død 20. juli 2007[2]) var en svensk fysiker og modtager af Nobelprisen i fysik i 1981.

Kai Siegbahn
Kai Manne Börje Siegbahn
Personlig information
Født	Kai Manne Börje Siegbahn 20. april 1918 Lund, Sverige
Død	20. juli 2007 (89 år) Ängelholm, Sverige
Gravsted	Uppsala gamle kirkegård
Bopæl	Lund
Far	Manne Siegbahn
Mor	Karin Högbom
Søskende	Bo Siegbahn
Børn	Hans Siegbahn[1], Per Siegbahn
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet, Stockholms Universitet
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1983), Academia Europaea (fra 1989), Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, American Academy of Arts and Sciences med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker
Fagområde	Eksperimentalfysik, fysik, Spektroskopi
Arbejdsgiver	Uppsala Universitet, Kungliga Tekniska Högskolan
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Björkénska priset (1955, 1977), Sixten Heymans pris (1971), Nobelprisen i fysik (1981), Torbern Bergmanmedaljen (1979)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Siegbahn blev født i Stockholm og var søn af Manne Siegbahn, der selv modtog Nobelprisen i fysik, hvilket skete i 1924. Kai Siegbahn fulgte i sin fars fodspor og opnåede et doktorat fra Stockholms Universitet i 1944. Senere blev han professor ved Kungliga Tekniska Högskolan efterfulgt af Uppsala Universitet, hvor han overtog sin det professorat, hans far tidligere havde haft.

Kai Siegbahn forskede blandt andet i spektroskopi, og han udviklede metoden til elektronspektroskopi til kemiske analyser, som også kendes som röntgen-fotoelektron spektroskopi. Dette arbejde var baggrunden for tildelingen af Nobelprisen, som han delte med Arthur Schawlow og Nicolaas Bloembergen.