VM i curling 2010 (mixed double)
Verdensmesterskabet i curling 2010 i mixed double var det tredje VM i curling i mixed double og blev arrangeret af World Curling Federation. Der var 26 tilmeldte hold til mesterskabet, men otte hold meldte afbud på grund af luftfartsproblemerne i forbindelse med vulkanudbruddet i Island, og derfor blev det gennemført med kun 18 hold. Kampene blev afviklet ishallen Uralskaja Molnija i Tjeljabinsk, Rusland i perioden 18. – 24. april 2010.
Mesterskabet blev vundet af værtslandet Ruslands hold bestående af Petr Dron og Jana Nekrosova, som i finalen besejrede New Zealand med 9-7. Bronzemedaljerne gik til Kina som vandt bronzekampen med 8-7 over Spanien. De forsvarende mestre fra Schweiz, som inden dette VM havde vundet 19 VM-kampe i træk, fortsatte stimen i grundspillet, hvor holdet vandt alle sine fire kampe. I kvartfinalen blev det imidlertid til et nederlag mod Kina, så schweizernes sejrsrække sluttede altså efter 23 sejre i træk.
Danmark blev repræsenteret af et hold bestående af Martin Uhd Grønbech og Christine Svensen. Holdet opnåede 1 sejr og 3 nederlag i grundspillet, hvilket rakte til fjerdepladsen i gruppen (efter tiebreaker), hvorfor holdet ikke gik videre til slutspillet. Holdet sluttede samlet på en 12.-plads.
Resultater
Grundspil
De 18 hold var opdelt i tre grupper. Holdene i hver gruppe spillede alle-mod-alle. De tre gruppevindere, de tre -toere, og den bedste treer (i henhold til "draw shot challenge") gik videre til kvartfinalerne, mens de øvrige to treere spillede kvalifikation om den sidste kvartfinaleplads.
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Slutspil
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Samlet rangering
| Plac. | Hold | Spillere | |
|---|---|---|---|
| Guld | Petr Dron | Jana Nekrosova | |
| Sølv | Sean Becker | Bridget Becker | |
| Bronze | Zhipeng Zhang | Yue Sun | |
| 4. | Sergio Vez Labrador | Irantzu Garcia Vez | |
| 5. | Hugh Millikin | Kim Forge | |
| 6. | Marco Pascale | Lucrezia Laurenti | |
| 7. | Toni Müller | Irene Schori | |
| 8. | Martin Lill | Kristine Lill | |
| 9. | Karel Kubeska | Anna Kubeskova | |
| 10. | Michael Calcagno | Sharon Vukich | |
| 11. | Peter Sàrdi | Ágnes Patonai | |
| 12. | Martin Uhd Grønbech | Christine Svensen | |
| 13. | John Sharp | Jane Clark | |
| 14. | Naomasa Takeda | Tomoko Takeda | |
| 15. | Marcus Schmitt | Liliana Schmitt | |
| 16. | Ansis Regza | Dace Regza | |
| 17. | Peter Landgrén | Lotta Norri | |
| 18. | Milan Kajan | Gabriela Kajanova | |
Kilder / eksterne henvisninger
- WCF Results & Statistics – World Mixed Doubles Championship 2010 Arkiveret 4. marts 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
- World Curling Championship Chelyabinsk 2010 Arkiveret 18. april 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
