Bernd Höing
Bernd Höing (født 4. marts 1955 i Østberlin) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og dobbelt verdensmester.
| Bernd Höing | |
|---|---|
| Født |
4. marts 1955 (69 år) Berlin, Tyskland |
| Højde |
192 cm |
| Vægt |
88 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 1980 - mændenes otter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
|
Information med symbolet | |
Karriere
Roning
Höing roede otter i hele sin elitekarriere, og han kom med i den østtyske otter i 1978. Han var derfor med til at vinde VM dette og det følgende år i denne båd.[1][2]
Ved OL 1980 i Moskva var han stadig med i otteren og roede sammen med Bernd Krauß, Hans-Peter Koppe, Ulrich Kons, Jörg Friedrich, Ulrich Karnatz, Jens Doberschütz, Uwe Dühring og styrmand Klaus-Dieter Ludwig. Denne besætning vandt først sit indledende heat, og i finalen sikrede de sig guldet næsten tre sekunder foran Storbritannien på andenpladsen, mens Sovjetunionen fulgte efter på bronzepladsen.[3]
I 1981 blev en lang årrækkes østtysk dominans i otteren brudt, da de måtte nøjes med en fjerdeplads ved VM. I 1982 var de tilbage på sejrsskamlen med en sølvmedalje, en bedrift de gentog året efter, alle årene med Höing i båden.[2]
Videre karriere
Höing var tjener af uddannelse, men blev ansat ved det østtyske politi. Efter den tyske genforening vendte han tilbage til gastronomien og åbnede på et tidspunkt nogle restauranter i Berlin.[1]
OL-medaljer
- 1980:
Guld i otter
Referencer
- Bernd Höing, olympedia.org, hentet 17. oktober 2023
- Bernd Hoeing, worldrowing.com, hentet 17. oktober 2023
- Eights, Men, olympedia.org, hentet 17. oktober 2023
Eksterne henvisninger
- Bernd Höings profil på Olympics.com (engelsk)
- Bernd Höings profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Bernd Höings profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Bernd Höings profil på Olympedia (engelsk)
- Bernd Höings profil på FISA (engelsk)