Jörg Friedrich
Jörg Friedrich (født 7. juli 1959 i Rathenow) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.
| Jörg Friedrich | |
|---|---|
| Født |
7. juli 1959 (64 år) Rathenow, Brandenburg, Tyskland |
| Højde |
193 cm |
| Vægt |
93 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 1980 - mændenes otter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
|
Information med symbolet | |
Karriere
Roning
Friedrich viste sig første gang frem på den internationale scene, da han i 1977 blev juniorverdensmester for DDR i toer uden styrmand. I 1979 kom han som senior med i den succesfulde østtyske otter og var med til at vinde VM dette år.[1]
Ved OL 1980 i Moskva var han fortsat i otteren sammen med Bernd Krauß, Hans-Peter Koppe, Ulrich Kons, Jens Doberschütz, Ulrich Karnatz, Uwe Dühring, Bernd Höing og styrmand Klaus-Dieter Ludwig. Denne besætning vandt først sit indledende heat, hvorpå den i finalen sikrede sig guldet næsten tre sekunder foran Storbritannien på andenpladsen, mens Sovjetunionen fulgte efter på bronzepladsen.[2]
Friedrich fortsatte i otteren efter OL og var derfor med, da en årrække med lutter sejre i de vigtigste konkurrencer blev brudt med en østtysk fjerdeplads ved VM i 1981. Året efter rehabiliterede de sig med en VM-sølvmedalje, hvorpå Friedrich skiftede til firer med styrmand, som han i 1983 igen vandt VM-sølv med.[1] Da DDR i lighed med flere andre østeuropæiske nationer boykottede OL 1984, indstillede han sin elitekarriere.[3]
OL-medaljer
- 1980:
Guld i otter
Referencer
- Joerg Friedrich, worldrowing.com, hentet 17. oktober 2023
- Eights, Men, olympedia.org, hentet 17. oktober 2023
- Jörg Friedrich, olympedia.org, hentet 17. oktober 2023
Eksterne henvisninger
- Jörg Friedrichs profil på Olympics.com (engelsk)
- Jörg Friedrichs profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Jörg Friedrichs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Jörg Friedrichs profil på Olympedia (engelsk)
- Jörg Friedrichs profil på FISA (engelsk)