Matthias Mellinghaus
Matthias Mellinghaus (født 10. maj 1965 i Iserlohn, Vesttyskland) er en tysk filminstruktør og tidligere roer samt olympisk guldvinder.
| Matthias Mellinghaus | |
|---|---|
| Født |
10. maj 1965 (58 år) Iserlohn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer, filminstruktør |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 1988 - mændenes otter |
|
Information med symbolet | |
Mellinghaus var med i den vesttyske otter, der som national mester deltog[1] i OL 1988 i Seoul, hvor båden ikke var blandt favoritterne. Vesttyskerne overraskede imidlertid i indledende runde ved at vinde deres heat med mere end halvandet sekunds forspring til de øvrige deltagere. I finalen tog de hurtigt føringen og gav aldrig slip på den igen. I mål var de næsten to sekunder foran de øvrige deltagere, hvor Sovjetunionen akkurat sikrede sig sølvet foran USA. De øvrige i den vesttyske vinderbåd var Eckhardt Schultz, Bahne Rabe, Wolfgang Maennig, Ansgar Wessling, Thomas Möllenkamp, Thomas Domian, Armin Eichholz og styrmand Manfred Klein.[2]
Mellinghaus studerede historie og tysk, men endte med at tage en filminstruktøruddannelse ved Filmuniversität Babelsberg Konrad Wolf. Han instruerede en række dokumentarfilm for tyske tv-selskaber og emigrerede til Canada i 2001, hvor han slog sig ned i Vancouver. Her har han siden arbejdet i canadisk filmindustri som instruktørassistent på en lang række produktioner.[3]
Referencer
- Matthias Mellinghaus, olympedia.org, hentet 22. februar 2022
- Eights, Men, olympedia.org, hentet 28. februar 2022
- Matthias Mellinghaus på Internet Movie Database (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Matthias Mellinghaus' profil på Olympics.com (engelsk)
- Matthias Mellinghaus' profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Matthias Mellinghaus' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Matthias Mellinghaus' profil på Olympedia (engelsk)
- Matthias Mellinghaus' profil på FISA (engelsk)