Wayne Frye

Frye var kadet på United States Naval Academy ved Annapolis og her en del af otteren, som vandt OL-udtagelsesstævnet i 1952.[1] Ved OL 1952 i Helsinki stillede han og resten af besætningen, Dick Murphy, Bill Fields, Jim Dunbar, Bob Detweiler, Henry Proctor, Frank Shakespeare, Ed Stevens og styrmand Charley Manring, op som store favoritter; amerikanerne havde vundet samtlige de OL-otterkonkurrencer, de havde stillet op i. Der deltog i alt 14 både i konkurrencen, hvor amerikanerne uden problemer vandt deres indledende heat og semifinale. I finalen blev USA i begyndelsen truet af den sovjetiske båd, men amerikanerne holdt dem væk og sejrede med et forspring på fem sekunder ned til Sovjetunionen, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[2]

Mens han gik på akademiet, vandt han i alt tre collegemesterskaber i otteren samt Eastern Sprints to gange. I modsætning til de fleste af sine kammerater fra akademiet fortsatte han med at ro efter sin eksamen, og han vandt flere amerikanske mesterskaber i singlesculler og dobbeltfirer som medlem af Potomac Boat Club.[1]

Frye fik en karriere som officer i US Air Force, men tog også en kandidatgrad fra MIT. Under Vietnamkrigen fløj han 266 kampmissioner og modtog herfor flere udmærkelser.[1]

Han lod sig pensionere fra luftvåbnet efter 22 år og gik herefter ind i rumfartsindustrien, hvor han arbejdede i flere firmaer. Han underviste desuden på college en periode.[1]

• 1952: Guld i otter

• Wayne Fryes profil på Olympics.com (engelsk)
• Wayne Fryes profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
• Wayne Fryes profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
• Wayne Fryes profil på Olympedia (engelsk)
• Wayne Fryes profil på FISA (engelsk)