James Workman
James Theodore "Jim" Workman (født 30. april 1908 i Woodward, Oklahoma, død 15. oktober 1983 i Orange County, Californien) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.
| James Workman | |
|---|---|
| Født |
30. april 1908 Woodward, Oklahoma, USA |
| Død |
15. oktober 1983 (75 år) Orange County, Californien, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of California, Berkeley |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 1928 - mændenes otter |
|
Information med symbolet | |
Rokarriere
Workman roede otter for sit universitet, University of California og var med til at vinde det amerikanske collegemesterskab i 1928.[1] Samme båd repræsenterede USA ved OL 1928 i Amsterdam. Resten af besætningen bestod af Jack Brinck, Frank Frederick, Bill Thompson, Bill Dally, Marvin Stalder, Hubert Caldwell, Peter Donlon og styrmand Don Blessing. Der deltog i alt 11 både i konkurrencen, hvor amerikanerne kom i finalen ved at vinde alle deres heats. I finalen mødte de den britiske båd, der havde en nem semifinale uden konkurrenter, og de lagde også bedst fra land, men amerikanerne tog sig sammen og vandt deres tredje OL-guld i træk, mens Storbritannien fik sølv og Canada som tabende semifinalist bronze.[2]
Videre karriere
Workman gik senere ind i flyvevåbnet, hvorfra han blev pensioneret med rang af oberstløjtnant.[1]
OL-medaljer
- 1928:
Guld i otter
Referencer
- Jim Workman, olympedia.org, hentet 9. april 2024
- Eights, Men, olympedia.org, hentet 9. april 2024
Eksterne henvisninger
- James Workmans profil på Olympics.com (engelsk)
- James Workmans profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- James Workmans profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- James Workmans profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- James Workmans profil på Olympedia (engelsk)
- James Workmans profil på FISA (engelsk)