Ronald Florijn
Ronald Florijn (født 21. april 1961 i Leiden) er en hollandsk tidligere roer og dobbelt olympisk guldvinder.
| Ronald Florijn | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
21. april 1961 (63 år) Leiden, Holland |
| Nationalitet |
|
| Børn |
Finn Florijn, Karolien Florijn |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1992 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 1996 - mændenes otter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Oranien-Nassau-ordenen |
|
Information med symbolet | |
Florijn deltog første gang ved OL 1988 i Seoul, hvor hans stillede op i dobbeltsculler sammen med Nico Rienks. Parret vandt sit indledende heat i tiden 6.16,32 minutter, mens de i semifinalen sluttede som nummer to i 6.19,57 minutter. Skønt de ikke var favoritter, vandt de to hollændere finalen i tiden 6.21,13 og sikrede sig dermed guldmedaljen.[1]
Ved legene fire år senere i Barcelona stillede Florijn op i dobbeltfirer. Den hollandske båd blev nummer to i indledende heat i tiden 5.49,39, og i semifinalen blev de nummer tre i tiden 5.50,12, hvilket sikrede dem en finaleplads. I finalen roede de i tiden 5.48,92, hvilket gav hollænderne en femteplads.
OL 1996 i Atlanta blev Florijns sidste, og her var han skiftet til otteren, som var blevet nummer to ved verdensmesterskaberne i 1994 og 1995. Båden vandt sit indledende heat i tiden 5.41,41, og i finalen sejrede de i tiden 5.42,74 foran Tyskland og Rusland. Dermed vandt Florijn sin anden olympiske guldmedalje.[2]
Florijn vandt desuden flere medaljer ved VM i roning, blandt andet to sølvmedaljer i otter, i henholdsvis 1994 og 1995.[3]
OL-medaljer
- 1988:
Guld i dobbeltsculler - 1996:
Guld i otter
Referencer
- Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 11. januar 2021
- Coxed Eights, Men, olympedia.org, hentet 11. januar 2021
- "Worldrowing.com: Ronald Florijn". Hentet 2019-08-23. (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Ronald Florijns profil på Olympics.com (engelsk)
- Ronald Florijns profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Ronald Florijns profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Ronald Florijns profil på Olympedia (engelsk)
- Ronald Florijns profil på FISA (engelsk)
