Restaurationen (København)
Restaurationen er en dansk restaurant, beliggende på hjørnet af Møntergade og Vognmagergade i Indre By i København. Den blev etableret i 1991 af ægteparret Lisbeth og Bo Jacobsen. Fra 1995 til 2004 var restauranten over to perioder tildelt én stjerne i Michelinguiden.

For andre betydninger, se Restaurationen
| Restaurationen | |
|---|---|
![]() Restaurationen i juli 2011. | |
| Generelle informationer | |
| Sted |
|
| Indviet | oktober 1991 |
| Ejer(e) | Lisbeth og Bo Jacobsen |
| Køkkenchef | Bo Jacobsen |
| Madtype | Det danske køkken |
| Kapacitet | 50 gæster i restaurant |
| Eksterne henvisninger | |
| restaurationen.dk | |
| Smiley |
113238 |
| CVR-nummer |
19355845 |
| P-nummer |
1003803604 |
| Oversigtskort | |
![]() Restaurationen Restaurationens placering i København | |
Historie
Da ægteparret Jacobsen i oktober 1991 åbnede restauranten var det kun med én fast menu med syv retter. Derudover introducerede de landets første vinmenu.[1]
I foråret 1995 blev Restaurationen tildelt én stjerne i Michelinguiden, som de året efter fik fornyet. Derefter mente inspektørerne fra den berømte guide, at restauranten i to år ikke kunne gøre sig fortjent til en stjerne, inden de igen i 1999 tildelte den én. Derefter var Restaurationen i guiden til og med 2004.[2]
Restaurationen blev i 2011 ombygget til et brasserie med mad fra det danske køkken, og plads til cirka 50 spisende gæster. Andreas Rank, der siden 2007 havde været ansat som køkkenchef, blev i 2013 partner og medejer i restauranten.[3] I efteråret 2014 blev der tilføjet et selskabslokale.[4]
Referencer
- Kjær, Birgitte (13. september 2011). "Klassisk gourmetrestaurant serverer middag som i 1991". Politiken. Hentet 21. april 2016.
- Politiken (2009). "Danske michelinstjerner" (PDF). Politiken. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. marts 2016. Hentet 21. april 2016.
- "Restaurationen: En eftertragtet, nutidig og dansk klassiker". gastromondo.dk. 11. februar 2016. Arkiveret fra originalen 8. maj 2016. Hentet 21. april 2016.
- Mørk, Kasper (12. januar 2015). "Restaurationen". AoK. Arkiveret fra originalen 13. maj 2016. Hentet 21. april 2016.

