Modtagere af Nobelprisen
Nobelpriserne (svensk: Nobelpriset, norsk: Nobelprisen) uddeles årligt af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, det Svenske Akademi, Karolinska Institutet og den Norske Nobelkomite til individer eller organisationer, der gør store bidrag til felterne kemi, fysik, litteratur, fred, fysiologi eller medicin og økonomi.[1] De fem førstnævnte priser er de oprindelige Nobelpriser. De blev indstiftet i Alfred Nobels testamente fra 1895, der dikterer at priserne skal administreres af Nobelstiftelsen. Den nyeste pris, Nobels mindepris i Økonomi, blev indstiftet i 1968 af den svenske centralbank(Sveriges Riksbank) for bidrag inden for det økonomiske felt.[2] Den administreres dog på samme vis og under samme vilkår som de oprindelige fem priser og regnes derfor af Nobelstiftelsen og andre normalt også for en Nobelpris på linje med de øvrige fem.

Priserne uddeles af separate komiteer; Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi uddeler priserne i fysik, kemi og økonomi, Karolinska Institutet uddeler prisen i fysiologi eller medicin, mens den Norske Nobelkomité uddeler fredsprisen.[3] Hver prismodtager får en medalje, et diplom og en pengepræmie, der har varieret i størrelse gennem årene.[2] I 1901 modtog modtagerne af de første Nobelpriser 150.782 SEK, hvilket svarer til 7.731.004 SEK i december 2007. I 2015 fik prismodtagerne en præmie på 8.000.000 SEK.[4] Priserne uddeles i Stockholm ved en årlig ceremoni 10. december, årsdagen for Nobels død.[5]
Pr. 2015 har 874 individer og 26 organisationer modtaget Nobelprisen, heriblandt 76 modtagere af Nobelprisen i økonomi.[6] Fire Nobelprismodtagere fik ikke lov til at acceptere deres priser af deres respektive regeringer. Adolf Hitler forbød tre tyskere (Richard Kuhn (kemi, 1938), Adolf Butenandt (kemi, 1939) og Gerhard Domagk (fysiologi eller medicin, 1939)) at acceptere deres nobelpriser, og Sovjetunionens regering pressede Boris Pasternak (litteratur, 1958) til at afslå sin pris. To prismodtagere, Jean-Paul Sartre (litteratur, 1964) and Lê Ðức Thọ (fred, 1973), afslog priserne; Sartre frabad sig prisen da han frabad sig alle officielle anerkendelser, og Lê afslog prisen på grund af situationen i Vietnam på det tidspunkt.
Seks prismodtagere har modtaget mere end én pris; af de seks har Røde Kors modtaget Nobels Fredspris tre gange, flere gange end nogen anden.[7] Blandt de 874 prismodtagere har 49 været kvinder; den første kvinde til at modtage en Nobelpris var Marie Curie, der modtog prisen i fysik i 1903.[8] Hun var også den første person (både mænd og kvinder), der fik to Nobelpriser; den anden var prisen i kemi i 1911. De resterende fire var John Bardeen i fysik 1956 og 1972, Frederick Sanger i kemi 1958 og 1980, Linus Pauling i kemi 1954 og fred 1962 samt FN's Flygtningehøjkommissariat i fred 1954 og 1981.[7]
I årene hvor Nobelprisen ikke uddeles på grund af udefrakommende begivenheder eller mangel på nomineringer, returneres præmiepengene til fonden, der er delegeret til den relevante pris.[9] Nobelprisen blev ikke uddelt mellem 1940 og 1942 på grund af 2. verdenskrigs udbrud.[10]
Prismodtagere
Noter
- ^ I 1938 og 1939 tillod Tysklands regering ikke at tre tyske Nobelprismodtagere kunne acceptere deres priser. De tre var Richard Kuhn, kemi i 1938; Adolf Butenandt, kemi i 1939; og Gerhard Domagk, fysiologi eller medicin i 1939. De blev senere tildelt diplomet og medaljen, men ikke pengene.[7]
- ^ I 1948 blev fredsprisen ikke uddelt. Nobelstiftelsens hjemmeside antyder, at den ville være blevet uddelt til Mohandas Karamchand Gandhi, men på grund af attentatet på ham tidligere samme år, blev den, i hans ære, ikke uddelt.[11]
- ^ I 1958 blev den russisk fødte Boris Pasternak, under pres fra Sovjetunionens regering, tvunget til at afslå Nobelprisen i litteratur.[7]
- ^ I 1964 nægtede Jean-Paul Sartre at modtage Nobelprisen i litteratur, da han altid havde nægtet at modtage alle officielle anerkendelser.[7]
- ^ I 1973 nægtede Lê Ðức Thọ at modtage Nobels fredspris. Årsagen var, at han ikke følte, at han fortjente den, da der ikke var kommet nogen egentlig fredsaftale på plads på trods af hans indsats ved forhandlingerne af Paris Peace Accords (en våbenhvile i Vietnamkrigen).[7][10]
- ^ I 2010 kunne Liu Xiaobo ikke modtage Nobels fredspris, da han blev idømt 11 års fængsel af de kinesiske myndigheder.[12]
Se også
- Right Livelihood Award (alternativ Nobelpris)
Kildehenvisninger
- Generelle
- "All Nobel Laureates in Physics". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-25.
- "All Nobel Laureates in Chemistry". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-25.
- "All Nobel Laureates in Medicine". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-25.
- "All Nobel Laureates in Literature". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-25.
- "All Nobel Peace Prize Laureates". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-25.
- "All Laureates in Economics". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-25.
- Specifikke
- "Alfred Nobel – The Man Behind the Nobel Prize". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-27.
- "The Nobel Prize". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-27.
- "The Nobel Prize Awarders". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-27.
- "The Nobel Prize Amounts". Nobelstiftelsen. Arkiveret fra originalen 31. juli 2008. Hentet 2016-09-04.
- "The Nobel Prize Award Ceremonies". Nobelstiftelsen. Arkiveret fra originalen 22. august 2008. Hentet 2008-11-27.
- "Frequently Asked Questions - Nobel Laureates". Nobelstiftelsen. Hentet 2016-09-04.
- "Nobel Laureates Facts". Nobelstiftelsen. Hentet 2016-04-25.
- "Women Nobel Laureates". Nobelstiftelsen. Hentet 2011-10-11.
- "List of All Nobel Laureates 1942". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-30.
- Lundestad, Geir (2001-03-15). "The Nobel Peace Prize 1901-2000". Nobelstiftelsen. Hentet 2008-11-30.
- Tønnesson, Øyvind (1. december 1999). "Mahatma Gandhi, the Missing Laureates". Nobelstiftelsen. Hentet 3. januar 2010.
Later, there have been speculations that the committee members could have had another deceased peace worker than Gandhi in mind when they declared that there was "no suitable living candidate", namely the Swedish UN envoy to Palestine, Count Bernadotte, who was murdered in September 1948. Today, this can be ruled out; Bernadotte had not been nominated in 1948. Thus it seems reasonable to assume that Gandhi would have been invited to Oslo to receive the Nobel Peace Prize had he been alive one more year.
- "The Nobel Peace Prize 2010 - Presentation Speech". Nobelstiftelsen. Hentet 10. oktober 2011.